Forskningsportal

Engelsk

Marianne Grymer Bargeman

Person

Sølvgade 48-50

1307 Statens Museum for Kunst

Danmark

CV

Jeg er leder af Børn & Unge på Statens Museum for Kunst (SMK). Jeg har ansvaret for SMKs programmer for undervisning, før-skole, efter-skole, familie og unge samt SMKs omvisninger og Information. Børn & unge består af 4 fuldtidsansatte akademikere, en lærer, 15 akademiuddannede kunstnere, 10 studentermedarbejdere og ca. 40 frivillige unge.Størstedelen af min tid går med strategi og ledelse. De sidste syv år har jeg arbejdet målrettet på at professionalisere børn og unge-området (dokumentation, partnerskaber, forskning), hvilket i 2014 blev belønnet med den internationalt anerkendte Children in Museum Award. Samtidig er antallet af børn og unge konstant stigende, og SMK har nu landets største andel af besøgende unge på kunstmuseum. I mit arbejde har jeg fokus på at skabe gode rammer om læring og kreativitet. Af andre opgaver kuraterer jeg udstillinger, laver fondsansøgninger, kvalificerer arbejdet med mundtlig formidling i forhold til mange forskellige genrer og målgrupper. Jeg holder også selv foredrag om formidling, læring, målgruppearbejde mm. Derudover er jeg bestyrelsesmedlem i Hands On! International Association of Children in Museums, del af Parkmuseernes Formidlingsudvalg, medlem af Hvidovre Kunstråd og censor ved Kommunikation og Performance-design på Roskilde Universitet (RUC). I 2005 udgav jeg desuden en børnebog på Turbineforlaget.
Jeg har tidligere arbejdet på ARKEN Museum for Moderne Kunst, Monterey Museum of Art (CA) og Dansk Designmuseum. Jeg er uddannet kunsthistoriker fra Københavns Universitet og Universiteit van Amsterdam. Derudover har jeg en bachelor i Litteraturvidenskab og en diplomeret Kunst-og Kulturlederuddannelse.