Forskningsportal

Engelsk

Det Kongelige Bibliotek

Organisation: Bibliotek

Kontaktinformation

Søren Kierkegaards Plads 1
1016
København K
Danmark
  • Tlf: +45 33 47 47 47

Organisationsprofil

Det Kongelige Bibliotek er en forskningsinstitution under Kulturministeriet. Forskningen på biblioteket varetages af såvel samlingernes fastansatte forskere som projektansatte og domicilerede forskere. Vi beskæftiger os primært med:

-          De humanistiske fagområdermed særlig vægt på forskning vedrørende

-                 Bog-, biblioteks-, litteratur- og lærdomshistorie;

-                 Musik- og teatervidenskab;

-                 Dansk historie, med særligt fokus på biografien og kommenterede kildeudga­ver;

-                 Dansk fotohistorie og historisk kartografi;

-                 Kulturstudier.

 

-          Bevaring af fysiske samlinger med særlig vægt på forskning vedrørende bevaring af papir, fotografi, bogbind, dvs. bevaring i ordets bredeste forstand, herunder de processer, der er nødvendige for at sikre og formidle samlingerne.

 

-          Bevaring af digitale samlinger med særlig vægt på forskning vedrørende bevaring af bitstrømme og fremadrettet fortolkning af bitstrømme. Herunder er også de processer og de teknologier, der er nødvendige for at sikre og formidle samlingerne, samt støtte forskere i at fremfinde relevant materiale.

 

Forskningen ved Det Kongelige Bibliotek indgår som et centralt element i institutionens image som nationalbibliotek, hvor man på udvalgte fagområder kan finde den højeste forskningseks­pertise. Forskningsmedarbejderne bidrager både til en kvalificeret samlingsopbygning, sam­lingsbevaring og samlingsformidling, hvad enten materialerne er i fysisk eller elektronisk form. Biblioteket lægger stor vægt på, at forskningens resultater formidles til både specialister og en bredere målgruppe gennem publikationer, foredrag, udstillinger o.a.